Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Læs vores cookiepolitik
Hero billede

Datanetværk

IP NETVÆRK OG TELEFONI

Stryhn Electric kan tilbyde fleksible løsninger til kommunikation, styring og overvågning af bygninger, maskiner og IT netværk, med stor erfaring inden for datanetværk og med et bredt kendskab til funktioner og generelle brugerkrav kan vi designe og etablere det netværk der passer til dig.

 

VI LEVERER LØSNINGER INDEN FOR:

KABLING

Stryhn Electric udfører alle former for datakabling indenfor såvel kobber som fiber fra førende leverandører.
Vi uddanner løbende vores medarbejdere i de nyeste kablingssystemer og hvis kunden ønsker det, kan vi leverer en professionel målerapport og dokumentation for vores kablingsløsninger.

AKTIVT DATAUDSTYR

Vi leverer og installerer alle former for aktivt dataudstyr, herunder switche, trådløse netværk, routere og Access Points (AP). Derudover samarbejder vi med nogle af de førende systemhuse inden for PC’ere, servere og software.

NETVÆRKSANALYSER

I forbindelse med den øgede kompleksitet i IP netværkene er det vigtigt med en høj oppetid. Samtidig bliver fejlfinding mere kompleks da der er mange komponenter indblandet. Neuco IP afdelingen råder over udstyr og ekspertise til fejlfinding på netværk, og vi kan tillige tilbyde periodisk netværkscheck således at overbelastninger og evt. fejl kan opdages og udbedres hurtigt.

SERVERRUM

Der er mange forhold at tage hensyn til, når et serverrum skal indrettes optimalt. Det gælder både den fysiske placering, sikkerhed og brandsikring, men også køling, ventilation, strømforsyning og adgangskontrol er emner, som skal tænkes implementeret i designet. Ofte er der også krav fra forsikringsselskabet at tage højde for.

Rackskabe er en vigtig del af opsætningen af servermoduler og indretningen af serverrummet. Nogle af de væsentligste detaljer er at tage højde for muligheden for tilstrækkelig køling af installationerne. Køling er ikke kun en nødvendighed for at opnå en sikker drift af virksomhedens IT-installationer i serverrummet, der kan også opnås store energibesparelser ved at sikre den rigtige indretning og den rigtige løsning. Rækken af rackskabe bør eksempelvis stilles op på en sådan måde, at den kolde luft blæses op foran rackene ligesom det er nødvendigt at sikre en jævn gennemstrømning af luft gennem skabene for opnå en tilstrækkelig køling af udstyret. En høj kølingseffekt er lig med et minimalt strømforbrug.

Desuden skal rackskabene være indrettet så fleksibelt, at der er mulighed for at montere servere fra forskellige leverandører. Derfor er der også en række detaljer, der skal tænkes med ind i løsningen. Neuco IP rådgiver om og installerer både løsninger til nye serverrum eller til udvidelse af eksisterende serverrum.

TRÅDLØST NETVÆRK

Efterspørgslen på den trådløse adgang til netværk er steget i takt med væksten af bærbare computere, tablets og Smartphones, og dermed et stigende ønske om konstant at være koblet på et netværk uden at skulle finde et netværksstik. Der stilles endvidere store krav til dækning og hastigheder på de trådløse løsninger.

Stryhn Electric kan levere netværksløsninger der kan sikre en sikker kommunikation i store virksomheder og på tværs af internettet, når som helst og hvor som helst. Dette opnås ved at samle netværksfunktionaliteterne, herunder routing, switching, sikkerhed, WAN-optimering og internettjenester.

Vores trådløse LAN-løsninger kan fungere både som selvstændige trådløse netværk og som en udvidelse af det faste netværk uden den tidsforsinkelse og de omkostninger, som en fastnetudvidelse ellers ville medføre.

Det er altså muligt at udvide eksisterende netværk, at understøtte nye kontorer eller midlertidige arbejdsgrupper samt hurtigt at give netværksadgang til medarbejdere på farten. Trådløst netværk etableres ofte på kontorer, skoler og større offentlige områder.

Når der etableres et trådløst netværk er det vigtigt at sikre sig, at der er fuld dækning på hele det ønskede område. Vi sørger altid for at foretage dækningsprøver både før og efter endt installation. På den måde kan vi sikre os at der er installeret nok Access Points (AP). Vi udfører også gerne dækningsprøver på eksisterende trådløse netværk.

Et trådløst netværk kan både håndtere data fra arbejdsstationer, AV- udstyr, smartphones, tablets, scannere og andre tekniske komponenter.

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.